Om Advokatfirmaet Tommy V. Christiansens Efterflg.

Advokatvirksomheden Advokatfirmaet Tommy V. Christiansens Efterflg. ejes og drives af advokat (L) Bodil Christiansen. Advokatfirmaet Tommy V. Christiansens Efterflg. beskæftiger sig med førelse af sager om alle typer skatte- og afgiftsretlige spørgsmål ved skattemyndighederne som første instans, ved de administrative klageinstanser, dvs. ankenævn og Landsskatteretten, samt ved domstolene.

Med udgangspunkt i en omfattende teoretisk viden og praktisk erfaring afprøves og afklares grundlaget for sager rejst af skattemyndighederne. På denne baggrund træffer advokat og klient i fællesskab beslutning om sagens videre håndtering, og herunder i første række, om sagen bør videreføres eller i stedet bør afsluttes.

Advokat (L) Bodil Christiansen

Proceduren er herved nærmere, at ved modtagelse af en skattesag fremsendt efter telefonisk aftale vil klienten efter en foreløbig gennemgang af sagen modtage en vurdering af, hvorvidt der er tale om en god eller dårlig sag, således at der træffes beslutning om sagens håndtering på en solidt grundlag.

Vælger klienten at stoppe sagen efter modtagelse af denne vurdering, afregnes der intet, medmindre det modsatte er aftalt. Det forudsættes herved, at sagens omfang er af en sådan størrelsesorden, at den foreløbige gennemgang kan foretages i løbet af et par timer. Samtidig vil klienten modtage et estimat over de forventede omkostninger ved sagens førelse hvis sagen vindes eller tabes, herunder under hensyntagen til muligheden for statslig refusion af omkostninger til sagkyndig bistand ved sagens førelse (omkostningsgodtgørelse).

Advokatfirmaets mission er at levere advokatydelser af kompromisløs kvalitet inden for virksomhedens fagområde i et nært samarbejde mellem advokat og klient.

Virksomhedens kerneværdier er etik, kvalitet og økonomi i nævnte rækkefølge, som er ufravigelig.

Advokatfirmaets vision er at blive en væsentlig spiller på nationalt plan gennem kontrolleret vækst, hvor virksomhedens grundværdier – etik, kvalitet og økonomi – fastholdes og understøttes i alle sammenhænge.

……..

Bodil Christiansen blev cand. jur. i 1994 fra Aarhus Universitet. Fra 1992 har hun arbejdet som jurastuderende, advokatfuldmægtig og siden advokat med møderet for landsret i det tidligere Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, Åbyhøj. Hun forlod virksomheden sammen med Advokatfirmaets grundlægger og seniorpartner, advokat, cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen, ved udgangen af 2014.

Efter en overgangsperiode på tre år, hvor Bodil Christiansen bl.a. beskæftigede sig med en omfattende skribentvirksomhed, herunder udgivelsen af bogen ”Skattemæssige aspekter af Forældrekøb”, stiftede Bodil Christiansen i 2019 Advotax Advokatfirma.

Sideløbende med driften af Advokatfirmaet Tommy V. Christiansens Efterflg., bidrager Bodil Christiansen i væsentligt omfang til artikler offentliggjort på www.V.dk.